Relish og remoulade af grønne tomater

Remoulade af grønne tomater og squash er noget af det lækreste! Opskriften her er genial, når man står med overflod af squah og umodne tomater samtidig. Det er noget af det lækreste konservering jeg har lavet i køkkenet på Bredemaj, og bliver helt sikkert en klassiker.

Den overordnede process for at tilberede relish, er at hakke og koge grøntsagerne i eddike, og krydre med en sennep-sukker-karry-blanding. Udervejs skal væden trækkes ud af massen et par gange. Det gør det en smule omstændigt, men resultatet er helt vidunderligt, så hæng på!

I opskriften her er der også spidskål og blomkål. Du kan sagtens skrue op og ned for forholdet mellem squash og kåltyperne, af hængig af hvad du har liggende.

Inden du starter, skal du have glas klar. Jeg synes at det er en fordel, at bruge små glas, for når først du åbner glassene er holdbarheden kort. Der er som regel ikke noget problem i at få brugt de små glas ret hurtigt, men der skal alligevel en del appetit til at få spist 500 g remoulade på 3-4 dage. Denne opskrift fylder ca. 4-5 små syltetøjsglas. Jeg selv laver gerne dobbelt op to gange, dvs 4 gange så meget, for vi har tomater og squash nok, og jeg ved, at vi får det spist.

Du skal bruge

Til relish:

  • 600 g grønne tomater
  • 300 g squash
  • 200 g spidskål
  • 200 g blomkål
  • 350 g løg
  • 20 g salt (til at trække væde ud)
  • 250 ml liter vand
  • 4,5 dl æbleeddike
  • 300 g sukker
  • 1 spsk sennepspulver
  • 1 dl mel
  • 1 stor tsk karry
  • Mayonnaise til at forvandle relish til remoulade, når du skal bruge det.

Sådan gør du

Sådan laver du relish af grønne tomater og squash:

  • Skær de grønne tomater, løg, squash og kål i grovere stykker. Hak det fint i en foodprocessor, dog uden at det bliver til mos. Jeg kan godt lide at der er lidt bid i remouladen, så jeg lade lidt større stykker passere.
  • Rør salt i de hakkede grøntsager og lad det trække i et par timer på køkkenbordet.
  • Derefter hældes massen i en si, så væden kan løbe fra. Pres gerne med en grydeske, så alt væden presses ud.
  • Hæld den drænede masse op i en gryde sammen med vand og 1 dl eddike. Lad det småsimre i 20 minutter.
  • Bland imens mel, sukker, sennepspulver og karry sammen. 
  • Massen tages fra varment og væden sies igen fra.
  • Læg massen tilbage i gryden og tilsæt resten af eddiken (dvs 3,5 dl) og blandingen af mel, sukker, sennepspulver og karry. Kog det ved svag varme i 15 minutter, til massen er kogt ind og har en konsistens som tyk havregrød.
  • Skold dine sylteglas og skyl evt i atamon. Har du ikke glas nok, kan du også fryse noget af det ned i små protioner.
  • Luk glassene tæt til.

Relishen kan spises som den er, f.eks på en hotdog, eller røres op som remoulade ved at tilsætte 1 spsk mayonnaise til 2 spsk relish.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *