2023 har været den anden køkkenhavesæson for os her på Bredemaj. Det største nye i 2023 i forhold til 2022 er, at vi har taget 6 bede i brug ude på det stykke mark, hvor også vores skov står. Det har været en lidt frustrerende oplevelse, men også meget lærerig.
Jeg gik ind i året med troen på, at jeg bare skulle gentage succeserne fra sidste år, lære af fejlene og så skalere lidt op. Det blev i stedet et år hvor en del er mislykkedes, meget er blevet ok, uden dog at imponere, og enkelte ting er lykkedes rigtig godt. Men især er det blevet en sæson, hvor jeg har lært rigtig meget, både om dét at dyrke grøntsager generelt, og om jorden her på bredemaj.
Lad os først dykke ned i hvad der har været til glæde, hvad der har været den største positive overraskelse, den største succes og den største fiasko.
Hvad har givet mest glæde?
Det er vigtigt for mig, at det skal være en fornøjelse at dyrke og pleje haven. Det gælder både køkkenhaven og blomsterhaven.
Mit mantra har altid været, at der intet er i haven, som jeg SKAL. Alt skal være drevet af lyst, så har jeg f.eks. ikke lyst til at luge, så lader jeg være, og accepterer, at det så er sådan haven ser ud.
Der er selvfølglig ting, der er sjorere end andet, så hvad har givet mig mest glæde i årets sæson i køkkenhaven?
Det er altid en glæde at gå ud med en kurv og høste. At se kurven bugne med grønt, at dreje smukke squash af planterne og at plukke håndfulde af lækre, grønne bønner.
Den største glæde i år, har nok alligevel været at se kartoflerne kommer op gennem den tunge, lerede jord ude i den nye del af køkkenhaven. De blev lagt sent, fordi vi først skulle have anlagt skoven, og jeg ikke turde anlægge de nye bede i køkkenhaven ude på den nye mark, før de tunge maskiner var færdige med at køre rundt derude.
De blev lagt i starten af den to måneder lange tørke, og lagt i den modbydeligt tunge, lerede jord, som det viste sig at vi havde herude. Men de kom op. Små stædige planter, ikke meget top, men med masser kartofler i jorden. Dét gav glæde.
Årets største positive overraskelse
Jeg har dyrket en række nye grøntsager i år. Nogle med vilje og efter en plan, andre fordi jeg fik en pose frø og tænkte, nåeh ja, så prøver vi da. Jeg går mere i detaljer med de nye grøntsager længere nede, men én af dem viste sig at blive årets største positive overraskelse, nemlig knoldselleri.
Jeg har altid anset knoldselleri for at være en ganske usexet grøntsag. Den var for mig noget med små tern i klar suppe, der vist egentlig bare agerede fyld, og ellers en tung, kedelig spise. Sikkert sund, men kedelig.
Samtidig havde jeg læst mig til, at den svar svær at dyrke. Man skulle virkelig passe på at sætte dem rigtigt, og det måtte ikke være for koldt og de skulle have gødning nok. Så det var ikke planen, at jeg skulle have knoldselleri.
Men så fik jeg en pose i en frøjulekalender, og gav det et skud. Jeg satte bare 4-5 stykker som et forsøg. På et tidspunkt, da jeg have opdaget hvor næringsfattig min jord ude på marken reelt var, begyndte jeg at give dem en skovlfuld hønsegødning i ny og næ. Men ikke noget særlig systematisk.
Men de blev alligevel ganske flotte. Og så høstede vi en og bagte den i skiver i ovnen. Wow! Pludselig forstår jeg hvorfor man dyrker knoldselleri. Den smagte himmelsk! Blød og rund i smagen, og langt fra de købe-knolde jeg før har brugt. Det var virkelig en himmerigsmundfuld, og helt sikkert årets positive overraskelse. De var lette at dyrke, jeg fik 4 store flotte knolde uden at gøre meget for det.
Så ja, knoldselleri er kommet for at blive her på Bredemaj!
Årets største succes
Den største enkelt-succes, målt på udbytte og smag, er helt sikkert kartoflerne. Som nævnt kom de fint op, og udbyttet er rigtig flot. Jeg satte 5 forskellige sorter, fordelt på en tidlig, et par middeltidlige og sava’er til at gemme. Samtidig satte jeg en del af de grønne fra sidste år, der havde overvintret og forspiret sig selv ude i stalden. Alle kom fint op, på nær en del af Sava´erne, men vi har kartofler nok til hele vinteren.
Årets største fiasko
Den største fiasko derimod er løgene. Det var ren elendighed. Jeg forspirede måske et par hundrede løg af flere gange. Udbyttet var to (2!) løg. Om det var for koldt, eller om der var andet der gik galt ved jeg ikke, men resultatet var at alle de planter jeg satte ud, gik til. Løg er vigtige, så jeg prøver igen til næste år.
Hvordan er det overordnet gået I køkkenhaven?
I år indviede jeg som nævnt 6 nye bede, på den gamle mark. Jorden var helt bar efter der var blevet harvet til klargøring af skoven, så jeg behøvede ikke dække af med pap. Jeg havde ikke meget kompost tilbage, så det blev et tyndt lag, der blev lagt ud.
Alt for lidt, skulle det vise sig. Det blev hurtigt tydeligt, at jorden derude er udpint efter flere års landbrugsdrift. Jorden er tung og leret, og uden struktur. Jeg skal til næste år have fyldt meget mere kompost på, så både næringsindholdet og strukturen kan blive genoprettet. Jeg sjat-gødede løbende gennem sæsonen med hønsegødning, ved de afgrøder, der er særligt næringskrævende, men det var tydeligt at både kål, græskar, og de par squash jeg plantede derud, godt kunne have brugt mere gødning.
Jorden i den gamle køkkenhave er derimod fin. Der var allerede et fint muldlag fra den gamle græsplæne, og jeg lagde et godt lag kompost på både da den blev etableret i sin tid, og sidste forår.
Den kompost jeg får, lader dog til at være lidt for u-omsat. Det er komposteret dyregødning, og jeg tror det vil være en god ide at lægge den ud tidligere, så den kan nå at blive mere omsat inden jeg skal sætte planterne ud. Måske det var dét, der gik galt med løgene.
Jeg lader mine høns gå frit, så de kan også komme ind i køkkenhaven. Det er lidt bøvlet, for at sige det mildt. Den bedste løsning ville være at sætte et højt hegn op rundt om køkkenhaven, men æstetik er også en afgrøde hos mig, så det kommer ikke til at ske så tæt på huset. Det vil især skæmme udsigten fra kontoret.
I stedet lægger jeg ukrudtsdug, kålnet og filtdug ud over bedene, og det er temmelig bøvlet og også knap så kønt.
De større afgrøder som squash og kål, kan godt få lov at være i fred, men f.eks. salat, ærter og bønner, hvor skuddene er lidt lækre at hapse for en høne, går det ikke.
I stedet vil jeg næste sæson, sætte den slags afgrøde ud på marken, hvor der jo er hegn hele vejen rundt. Løgene kommer også derud, især fordi jeg tror jorden derude er bedre egnet til dem.
Polytunnel – hvordan er det første år gået
Det var også i år, at vi fik indviet vores 40 kvm store polytunnel. Det er i bund og grund ’bare’ et tunneldrivhus af polycarbonat, dvs. et tykt dobbeltlag plast som vægge. Jeg laver et separat indlæg om polytunnelen, men kort opsummeret; så blev jeg overrasket over hvor dårlig jorden var.
Alt inde i tunnelen er plantet direkte i jorden, og det var ikke nok med et ellers godt lag kompost. Jorden har været for sur til tomater og chili, og for kompakt til agurkerne.
Der er trods alt alligevel kommet nok tomater til ca. 90 glas henkogte tomater, fra de 43 planter jeg endte med derude, men planterne har ikke været på deres højeste. Peberfrugt er stort set ikke lykkedes og chilierne har været små og med uhyre lavt udbytte. Agurkerne var også meget beherskede i deres produktion. Alt i alt en læringsrig første drivtunnel-sæson!
Årets nye grøntsager – og hvordan er det gået med dem
Det sidste jeg vil vende, er en kort status på alle de nye i klassen. Jeg har som nævnt i år prøvet en stribe nye grøntsager. Det er lidt spændene med nye afgrøder, som man ikke aner hvordan arter sig, så her er en kort opsummering af mine erfaring med dem.
Majs
Majs er jo lækkert når det lykkes. Det lykkedes ikke her. Jeg såede 20 majs, og fik fem planter ud af det. Af de fem var der kun to der blev høje nok. De lavede hver en lille skramlet majs, som hønsene endte med at få. Ren fiasko. Jeg tror ikke helt, jeg gider majs igen.
Hestebønner
Det er generelt gået super godt med hestebønnerne. De er virkelig en god, positiv overraskelse. Hestebønner er lette at dyrke og smager godt. Jeg skal helt klart have flere til næste år, hvor jeg sætter dem sammen med kartoflerne. Det skulle virker super godt og spare lidt plads.
Bladselleri
Bladselleri bliver også beskrevet som en svær afgrøde. De blev sat ude i et af de nye bede på marken, og passede sådan set sig selv. De blev ret buskede med tynde stilke – tyndere end dem, man køber i butikkerne. Smagen var intent og sådan set fin, men jeg tror de vil have gavn af en lidt bedre jord, så jeg prøver igen til næste år.
Artiskok
Artiskokker er virkelig besværlige at få til at spire. Virkelig! De første jeg satte til spiring, var så længe om at spire, at jeg satte et nyt hold over. Det endte så med at mange af både første og andet hold spirede. De små planter var uhyre sarte. De krympede sig nærmest ved berøring, og nogle af dem faldt sammen og døde, uden jeg aner hvorfor.
Men jeg skulle da også kun bruge et par stykker – de fylder jo godt i landskabet. De endte med at blive helt fine, da de først var kommet ud. Nu er de dækket med et tykt lag halm, i et forsøg på at få dem til at overleve vinteren. Med et par af di rigtig kolde frostnætter allerede, er jeg dog i tvivl om hvorvidt projektet lykkes. Men så prøver vi da bare igen til næste år.
Jeg fik høstet 4-5 fine hoveder. Ikke prangende, men de smagte vidunderligt!
Fennikel
Fennikel har altid forekommet mig som en lidt eksotisk grøntsag, men der var overraskende lette at dyrke. Fordi jeg er den eneste i husstanden der kan lide dem, såede jeg ikke så mange.
Til næste år prøver jeg at så lidt løbende, så jeg kan høste over en længere periode, uden at drukne i fennikel.
Peberfrugt
Peberfrugt var en af dem, jeg ikke selv valgte at skulle dyrke, men fik i mig frø-julekalender. Jeg behandlede dem lige som chilierne, dvs. de kom ud i den elendige jord i drivhuset og resultatet var derefter. Jeg høstede én (1) peberfrugt, fra 5-6 planter. Ikke nogen stor succes. Hvis der er flere frø der gider spire, dyrker jeg dem igen til næste år, ellers tror jeg, at jeg overlader pladsen til noget mere spændende.
Så alt i alt
Køkkenhave-året 2023 har været fint på den måde, at jeg har fået høstet masser grøntsager. Der har været flere fiaskoer, men det skyldes selvfølgelig, at jeg har sat flere ting i gang, og har prøvet mere nyt. Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg efter bedste evne vil prøve at lave nye fejl og ikke flere af dem, jeg nu har lært så meget af.
Dejligt at det gik så godt med kartoflerne. Jeg har heller ikke været imponeret over Solist i år, så vil også prøve en ny sort næste pr. Tak for tipset. Fantastisk at vi fik liv til at besøge dig. Så kan man så nemt forestille sig det hele. Tusind tak for det. Jeg er mest begejstret for den New Zealandske Spinat. Den kan anbefales
Det var så hyggeligt at I kom forbi!
Tinca var helt sikkert et hit, så den kan jeg godt anbefale. Om den er lige så tidlig som Solist ved jeg ikke, fordi jeg fik lagt dem lidt sent, men den smager helt sikkert bedre!
New Zealandsk spinat har jeg også haft god glæde af i år, den har stået ret flot.