Sædskifteplan for køkkenhavens bede

Sædskifte er vigtig for afgrøderne i køkkenhaven, fordi det hjælper med at forhindre sygdomme, skadedyr i at sprede sig og jordtræthed. Det vil i sidste ende øge mængden og kvaliteten, af de grøntsager vi dyrker.

Ideen bag sædskifte, dvs rotation af afgrøderne i køkkenhaven er, at afgrøderne placeres i et nyt bed fra år til år, så de ikke vokser på samme sted hele tiden. På den måde undgås det, at skadedyr og sygdomme, der er plantespecifikke opformeres i jorden. Tilsvarende bliver jorden ikke udpint, dvs alt i alt får planterne optimale vækstbetingelser. En sædskifteplan er altså en vigtig del af at dyrke en sund og produktiv køkkenhave.

Det er dog ikke alle køkkenhave-skoler, der mener at der er nødvendig med sædskifte. Charles Dowding (kongen over no-dig gardening) har kørt forsøgsbede, hvor han har dyrket de samme afgrøder i en efterhånden lang række år, uden at udbyttet er ændret. Så man kan altså godt lade være, måske især hvis man kører gravefri køkkenhave.

Jeg tager ‘livrem og sele’-metoden og roterer, selvom jeg dyrker gravefrit. Jeg har jo plads nok, og det skader nok heller ikke at rotere, selvom man ikke nødvendigvis skal.

Køkkenhaven som den så ud i juni 2022

Sædskifteplan 2023

Se sædskifteplanen for 2024 her

Min køkkenhave er delt i tre områder

Køkkenhaven i august, 2022. Squashen fylder godt, og stangbønnerne er væltet

Ét bed er helt fri for rotation. Her står de flerårige afgrøder, der bare skal have lov til at gro i fred. Her har jeg asparges, rabarber, løvstikke, bronze fennikel og planlægger artiskokker. Bedet er 120 cm bredt og ca 8 meter langt.

De andre fem bede i køkkenhaven er dem jeg startede med i 2022. De er alle 120 cm brede og ca 9 meter lange. Her dyrker jeg langt de fleste grøntsager og de har deres egen rotationsplan.

I år (2023) vil jeg anlægge tre nye bede ude på ‘marken’. Her skal primært gro de store afgrøder, dvs kartofler, kål og græskar. De får derfor deres egen lille rotationsplan til at starte med. Bedene vil blive 100 cm brede og 10-15 meter lange.


Plantegrupper

Jeg har delt afgrøderne op i grupper, baseret på plantefamilie.

  • Kartofler
  • Kål (spidskål, hvidkål, blomkål, broccoli, rosenkål, rødkål).
  • Bønner og ærter.
  • Græskar og squash.
  • Rødbeder, hvidløg.
  • Løg, porre, gulerødder

Salat, radiser og spinat planter jeg hvor der lige er plads. De behøver ikke indgå direkte i rotationen.

Jordbærene er lidt en hybrid. De er jo flerårige, så de kan ikke sådan lige flyttes med rundt. Jeg har ikke den store jordbær-erfaring, men har læst mig til, at man alligevel skal forny bestanden hver 2-3 år, så derfor flytter de med rundt, bare lidt langsommere. Hvert år tager jeg aflæggere af de ‘gamle’ planter, som så sættes i et nyt bed. På den måde har jeg hele tiden jordbær i to bede – og hele tiden nye, friske jordbærplanter.


Plan for bede i køkkenhaven (bed 1-6)

GruppeBed i 2022Bed i 2023
Kartofler1flytes til ‘marken’
Kål (spidskål, blomkål, broccoli). Sukkerærter og salat23
Bønner og ærter. Salat34
Spaghettisquash og alm squash. Jordbær 2. år45
Hvidløg og rødbeder. Jordbær 1. år51
Løg, porre og gulerødder62

Plan for bede på ‘marken’ (bed 7-9)

GruppeBed i 2022Bed i 2023
Kartofler17
Kål (hvidkål, blomkål, broccoli, rosenkål, rødkål, grønkål)28
Tidlige kartofler og græskar1 og 49
Køkkenhaven da den blev anlagt. Det runde bed i starten er frugtbuskebedet. Det er selvfølgelig ikke medtaget i rotationsplanen. Der er 6 bede, det sidste har på billedet ikke fået kompost på endnu.

Se sædskifteplanen for 2022 her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *