Fra starten har været givet, at her skal være en køkkenhave – og at det skulle være en gravefri køkkenhave. Det var faktisk ikke det store arbejde at etablere en gravefri køkkenhave, måske fordi vi – indtil vi tager marken i brug – nøjes med en mindre køkkenhave. Det vil sige mindre i forhold til hvor meget der kan være her, men gigantisk i forhold til hvad vi kommer fra. Det er nok en meget god start at tage små skridt først, så vi vænner os til dét, at have en lidt større have.
Stykke jeg havde udset mig, var det lange, brede stykke langs den længe hvor der er kontor, som man kan se herunder. Det er solrigt – det vender mod syd/vest. Der er fin sol det meste af dagen, men hen mod aften går solen ned bag læhegnet. Samtidig giver det plads til, at der kan være have-have i resten af haven op mod terrassen, og vores udsigt ud over marken fra stuen bliver ikke brudt. Ikke at en køkkenhave ikke er et kønt syn – det er det bestemt, især når den står grøn og frodig, men i vinterhalvåret kan det være lidt sølle at se på.
Skitsering af formen på køkkenhaven
Den aflange form giver sig selv, når man ser det stykke vi har valgt. Læhegnet skråner en smule ud mod markstykket, så derfor er bedene længere i den ende, der når ned mod frugtlunden. Jeg har valgt ret brede bede – i ren grådighed! Tanken var, at jo mere jord til at plante til, jo bedre. Selve bedene er 120 cm. Gangene mellem bedene er 30 cm, en afstand, der kom af de fliser vi bruger som gangareal. Jeg kan allerede nu se, at det er lidt svært at nå hen over bedene. Bliver det for bøvlet, tænker jeg, at tage lidt af bredden og lægge flis på som ekstra sti.
Bærbuskebed
Da skitsen var lagt, startede vi med at anlægge et halvcirkelformet bed i den ene ende, der skulle plantes til med bærbuske. Vi startede med det, for at buskene kunne nå at være klar til den kommende, første sæson. Formen er tegnet efter alle kunstens regler, som en halvcirkel ud fra den tværgående sti. I midten er der en trædesti ud, så man kan komme til at plukke bærene, uden at skulle træde ind i selve bedet.
Under fliserne på stien, er der lagt pap, for at hindre at græsset vokser op mellem dem.
I bærbuskebedet er der plantet solbær (en Titania og en Ben Adler), en hvid ribs (hvid Hollandsk), en rød stikkelsbær (Captivator) og fire efterårshindbær (to Polka, en Autumn Bliss og en Golden Fall)
Etableringen af selve de gravefri bede
Selve bedene er som nævnt anlagt efter den gravefri metode. Det betyder, at der er lagt pap direkte på den eksisterende græsplæne, og oven på det skal der lægges kompost. Jeg fik foræret en kæmpe bunke gammelt, halvomsat hø, så det var nærliggende at lægge høet på først, og så kompost oven på. Jeg er stadig i tvivl om der bør komme jord oven på komposten. I følge Charles Dowding skal der ikke, men andre kilder på nettet gør det som udgangspunkt. Jeg vælger i første omgang at lade være, så må vi se, og jeg får svitset grøntsagerne af, eller om de kommer til at gro fint.
Som sagt; først lagde vi pap. Vi brugte alt det pap vi havde samlet sammen fra alle de nye møbler til kontoret – i den situation er det ret smart at kombinere ny-indflytning og anlæggelse af køkkenhave. Pappet blev lagt en regnvejrsdag – temmelig praktisk, for så slap vi for at vande pappet. Det er nemlig bedst hvis det er vådt, når der lægges kompost på. Tak vejrguder.
Ovenpå pappet lagde vi et tykt lag af det hø vi havde fået af nogle venner, der bor tæt ved. Det fik lov at falde sammen hen over et par vintermåneder, og så kørte jeg kompost ud på alle bede. Da de ellers så fine kompostbeholder jo ikke har nået at producere noget selv, har jeg i år købt 3 kubikmeter kompost. Det blev fordelt det på de 6 bede – samt en smule i drivhuset. Mit håb er at blive selvforsynende med kompost, men der skal noget til, så jeg tror ikke der er helt realistisk de første par år.
