– en status over 2022
Ærterne først. Jeg faldt for den smukke blå Blauwschokker ært, da jeg shoppede frø; og glædede mig til at se de smukke blomster og blå bælge.
Men lige så fine som blomster og bælge var, lige så lidt brød jeg mig om smagen. De er for skarpe, så jeg gik ret hurtig over til at blot sælge dem i vejboden i stedet for at spise dem selv. Her var de så også en kæmpe succes. Jeg har lidt frø tilbage, så finder jeg plads til dem til næste år, bliver det udelukkende til vejboden.
De lave ærter, Kelvedon Wonder, gav fint, var søde og lækre i smagen. De blev dog sat for tæt på stien, som de væltede ud over og spærrede for trafikken. Lidt noget rod.
Jeg fik i år skaffet mig nogle frø af Karls høje ært. Det var en stor succes! De blev som forventet ganske høje og ærtebælgene er store, og lidt blege i farven. Jeg havde læst mig til, at man skulle plukke dem senere end man lige skulle tro, og det var rigtig nok.
De blev markant mere søde ved at hænge til bælgene var store og bleggrønne. Karls høje ært smager virkelig godt. De er store og søde, og bestemt en gentagelse værd.
Desværre gik der sidst på sommeren orm i mange af ærterne. Jeg satte 8-10 planter, hvoraf nogle af dem gik til fordi de blev gravet op af hønsene. Ormene betød også, at jeg ikke helt fik den mængde jeg havde håbet på. Havde vi sluppet for ormene, havde udbyttet nok været passende.
Bønner
Jeg har i år dyrket tre forskellige slags bønner. Jeg satte små buskbønner mellem stativerne, og et stativ med en lilla stangbønne, jeg har med fra tidligere år, og et med sorten Cobra. Jeg er helt sikkert mest fan af stangbønner. Det er så bøvlet at kravle rundt og høste buskbønnerne – selv om de jo smager fint.
Cobra-bønnen var året store bønne-hit. Jeg havde lidt bøvl med at få dem til at gro, så der var kun 3-4 planter der overlevede. Cobraen plukkede jeg for tidligt fordi jeg ikke vidste hvor store de kunne blive og stadig være lækre at spise. De er jo helt vidunderlige! De bedste blev op til 20 cm lange og var tykke og kødfulde. Helt klart en bønne vi skal have igen!
Den anden stangbønne er som nævnt en lilla snitbønne jeg havde frø med fra, fra den gamle have. Den har altid givet ret godt og det gjorde den også her. 2-3 planter har fyldt vores fryser med bønner. Ud over mængden af bønner, så er den lilla bønne meget smuk, med sine mørke blade, og lilla blomster og bønner. Klart en favorit-plante.
En generel ærte-bønne-læring går på stativerne. De skal være markant mere stabile og kunne holde både til vægten af planterne, og også til, at der bliver rusket i dem af vinden.
Jeg havde ellers bygget to fine aflange stativ af store grene og hampereb, men de stod ikke fast nok, og væltede konstant i vinden. Til næste år skal stativerne bygges som tipier, der burde være mere stabile.
Det jeg har lært:
- De blå ærter var for skarpe i smagen til mig. De var dog gode til vejboden, hvor de var meget populære.
- Stativerne skal være trebenede og stabile
- Ærterne skal sættes inde i bedet og ikke i kanten
