Skoven på Bredemaj

Hvordan anlægger man en skov – og hvorfor?

Vi er i gang med at anlægge vores egen skov. Den bliver ca 2 hektar stor (d.v.s 20.000 kvm) og skal primæert bestå af løvtræer. Foran skoven kommer der en eng, hvor vi drømmer om at der skal ligge en lille sø.

Da vi overtog huset, var markstykket forpagtet til en nabolandmand. Det er et langt, relativt smalt, stykke, der er lige knap 100 meter bredt og 350 meter langt, dvs lidt over 3 kh (30.000 kvm.)

Vi kunne sagtens have fortsat forpagtningen, men ret hurtigt spirede tanken, at man kunne bruge det til noget, der var lidt sjovere. Vi ville gerne kunne bruge det i vores arbejde, og vi ville gerne ændre det, til noget der minder lidt mere om ægte natur.

Vi var forbi mange ting og ideer, men 30.000 kvadratmeter er ret meget jord, så det skaulle være noget der ikke krævede at vi håndlugede eller slog græs på hele stykket. Løsning: vi laver en skov!

Stykket der bliver skov, set fra hullet i læhenget hvor solnedgangsbænken står.

Plan over skoven

Erik tog kontakt til HedeDanmark, der er dem herhjemme, der ved hvordan man anlægger en skov. Efter en god snak, kom vi frem til den skitse du kan se nedenfor.

Skoven kommer til at indeholde flere elementer. Den opbygges med et skovbryn yderst, der kommer til at bestå af buske som gedeblad, fjeldribs, kvalkved og gråpil og højere arter som hassel, tjørn, navr, eg, fuglekirsebær, avnbøg, balsampoppel og lignende.

Selve skoven – det man kalder kerneskoven – deles op i en blandet løvskov, en lys egeskov, og en farverige lønneskov. Lønneskoven er det lille stykke foran skoven, hvor træerne naturligt kommer til at skråne op mod selve skoven og have de fineste efterårsfarver.

Rundt om det, der bliver eng, plantes to klassiske læhegn med tre planterækker. Buske i yderrækkerne og eg, hassel og fuglekirsebær i midten.

I den fjerne ende åbner skoven op om en lille eng. Her laver vi et shelter og en bålplads, så man kan overnatte midt ude i skoven. Der er langt ud til vejen herfra, så medmindre der ræser en traktor rundt på nabo-marken, vil her være meget stille og fredfyldt. Forestil jer at vågne til fuglesang og måske se et rådyr gå forbi.

‘Skoven’ set fra fjerneste ende.

Sø og eng

På stykket foran skoven lægger vi sø og eng. Søen er kun en realitet, hvis der helt naturligt kommer vand frem, når vi graver. Vi har fået tilladelse til at anlægge søen, men altså kun, hvis vandet siver ind naturligt. Det vil sige, at vi må grave hullet og så vente på, at det bliver fyldt op af sig selv. Vi må ikke tilføre vand, og heller ikke sætte planter og dyr ud.

På skitsen fylder engen hele stykket mellem skov og det gamle læhegn, kun afbrudt af søen og et par træer og en lille frugtlund. Vi har dog lidt flere planer.

Det, der kommer til at ske er, at en del af det bliver køkkenhave. Jeg har en drøm om en stor polytunnel, og 3-4 lange bede til blandt andet kål og kartofler.

Jeg kunne også godt tænke mig en lille bitte juletræsplantage, så vi kan hente vores egne juletræer, en lille solsikkemark og måske en lille vinmark.

Hvor langt er vi nu?

Hvor langt er vi så kommet? Det, der er sket indtil nu, er at skoven er blevet målt op. Der er sat små pinde hele vejen rundt, så hegns- og plante-holdet ved hvad de skal gå efter.

Desuden er der blevet lavet et hul i det gamle læhegn op mod stalden, så diverse køretøjer kan komme ind. Stykket ligger jo ikke ud til en vej, så de skal køre gennem det lille stykke have der går langs stald og hønsehus, for at komme ind.

Det næste der kommer til at ske er, at der bliver sat dyrehegn om stykket og så venter vi til april, hvor planteholdet går i aktion.

Dyrehegnet er til for at holde rådyr og harer ude, indtil træerne bliver store nok. Efter 5 år tages det ned, så alle dyrene kan indtage skoven. Det glæder vi os til!

Men hvad skal I bruge den til?

Hvorfor anlægge vores egen skov? Primært for, at det store stykke jord, kan blive udnyttet til noget godt. Vi styrker den lokale natur, og med lidt held kan vi skabe levesteder for en lang række dyr og planter, der er lidt trængte i det meget landbrugsdominerede område.

Sekundært, kan vi bruge den indirekte i vores arbejde. Vi arbejder blandt andet med ledergrupper, der tager på offsite til Bredemaj, og så er det jo oplagt at kunne tage et break med en tur i skoven, tage en walk and talk rundt i sti-systemet eller afslutte dagen med mad på bål ved shelteret.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *