Hvordan får man smukke, farvede æg fra sine høns og hvorfor kan men ikke nøjes med at have 5-6 stykker? Hønseholdet på Bredemaj er gået ind i en ny fase.
Det med at holde høns har ændret sig for mig. Fra at være hyggeligt og en daglig glæde at hente farverige æg ind, er det nu vokset til – udover at være hyggeligt og en daglig glæde med farverige æg – at være blevet en hobby, med fokus på at fremavle så fine æggefarver som muligt. Stadig fra så glade høns som muligt.
Jeg er så småt begyndt at nørde ned i ægge-farve-genetik, og er ved at få en større forståelse for hvad der styrer æggenes farve. Det skriver jeg et indlæg om senere, for først og fremmest, er jeg ramt af Chicken Math.
Chicken math
Chicken math er et symptom (eller syndrom?) som mange, der holder høns kommer til at mærke efter en første tid med høns. Det er meget enkelt: 2 høns + 2 nye høner, giver pludselig 6 høns, og så får man 4 mere, og har nu 15. De 15 bliver til 25, inden man får set sig om. Sådan er det bare.
Jeg overtog 2 lasede høner, da vi flyttede ind. I dag, 3 år efter, har jeg 23 høner, 4 haner, 9 kyllinger og et kuld på 12 æg, der er ved at klække. Og jeg vil så gerne have flere. Chicken math!
Hybridhøns og racehøns
Men det skal ikke være samme slags som tidligere, for noget af det tungeste jeg har lært, er at høns dør. Det lyder måske ret basalt, men jeg havde ikke regnet med at de ville dø så hurtigt. De første hybridhøner jeg købte, har lagt smukke store æg i 1-2 år, og så er de gået i stykker og de fleste af dem er døde.
Fair nok, nogle er taget af ræven, men langt de fleste er – hvad der føles pludseligt – blevet meget gamle at se til. Fra dag til dag stoppede de med at lægge æg. Så begyndte de at skrante mere og mere, for til sidst at falde døde om. En af dem faldt endda ned af pinden om natten og lå død på gulvet, da jeg kom ud til dem.
Hybridhøner er nøje udvalgte kryds af hønseracer, designet til at lægge mange, store og ofte smukke æg. De er ikke fremavlet til at blive gamle. Med hybridhøns skal man forvente at skifte sin flok efter 2-3 år. Hvis ikke de dør, så lægger de væsentlig færre æg, eller holder helt op med at lægge æg.
Jeg har selv 5 høns, der ikke lægger æg længere. De får lov at leve så længe de ellers har det godt, for jeg nænner ikke at være den, der stopper et godt hønseliv.
Jeg kender gode mennesker, der køber en ny flok høns hvert eller hvert andet år. De gamle ryger i fryseren. Det er også en måde at holde høns på, men ikke min måde.
Jeg holder af alt levende, og jeg holder også af mine høns, så når de dør, gør det ondt.
Der er delte meninger om hvor ’dårlige’ høns hybridhøns er. Nogle argumenterer for, at de er fremavlet med henblik på robuste dyr. Jeg vil dog alligevel, efter bedste evne, fremover forsøge at vælge racer og blandinger, der kan leve et langt og godt hønseliv her hos mig.
Hanerne jeg ikke kunne skille mig af med
Som nævnt har jeg 23 høner, 4 haner og 9 kyllinger. Dertil et kuld der klækker i disse dage.
Anton, min første smukke stribede hane, døde i foråret 2024, efter få dages sygdom. Øv.
Jeg fik derfor to haner af Ida, der bor et par kilometer herfra. Det er også hende, jeg fik de første rugeæg fra, forrige år. Hanerne er to smukke kuld-brødre af racen Creme Legbar. Creme Legbar høner lægger smukke blå æg.
Efter at Anton ved en tilfældighed kom til at hedde Anton (RIP!), følger jeg nu alfabetet når jeg navngiver hanerne, så de to nye blev til Bøf og Charlie. De er fra juni 2024.
Blandt kyllingerne fra efteråret var der også to haner; Einer og Diego. Begge er smukke dyr, hvis gener jeg dog ikke har helt styr på endnu.
Jeg har et potentielt mindre indavls-problem med Bøf og Charlie. De er halvbrødre til Anton, for de har samme far. Dvs de er også halvbrødre til Antons to søstre, og onkler til de tre høner der var i Antons eneste kuld. Det synes jeg er for tæt at avle videre på, så derfor har jeg beholdt Einer og Diego. For at kunne styre avlen, og undgå indavl, har de fået deres egen flok, der er rykket til et nyt hønsehus.
De røde høns og De gamle høns
Jeg har derfor nu to flokke. I daglig tale kalder vi dem ”De røde høns” og ”de gamle høns”, fordi det nye hønsehus er rødt, og det gamle hus gammelt – og mange af hønsene er gamle. De to hold bliver lukket ud på skift, mest for at undgå at fører-hanerne farer i totterne på hinanden. Det forestiller jeg mig, at de godt kan finde på.
I det røde hus bor Einer og Diego, sammen med 11 høner. De 3 af dem er unge Sussexhøner, købt for deres evne til at lægge sig skruk, De lægger lidt kedelige brune æg, men deres egenskaber som mødre er uvurderlige. Alle hønerne her er unge, på nær én, der blev kanøflet af de to andre haner. Hun lægger ikke helt æg for tiden, så herfra får jeg op til 10 æg om dagen: 8 brune, 1 cremehvidt og 1 olivengrønt.
I det gamle hus bor Bøf of Charlie, med 12 høner – og alle kyllingerne. Mange af hønerne her er gamle, og jeg har som nævnt 5, der ikke lægger æg og ikke har gjort det længe. På en god dag kan jeg derfor samle 6 æg herfra: 2 chokolade, 1 blåt, 1 hvidt og 2 creme.
Opsummeret er der 12 høner i den ene gård og 11 i den anden. Farvefordelingen er lidt skæv. Jeg mangler især blå og grønne æg. Der er heldigvis plads til det dobbelte antal høns, så det gør intet at der kommer mange flere kyllinger til – men jeg stopper med at samle på haner nu!
