Vores kompostbeholdere af gamle paller, har nu rundet deres første år. Hvad har vi lært og hvad laver vi om?
Jeg har været glad for dem helt fra starten. De har udfyldt det behov vi havde og virket som forventet. Det er virkelig en fornøjelse, at kunne cirkulere det vi klipper af eller fejer op på den her måde!
Mangel på varmekompostering
Rummene i beholderen er større end jeg har været vant til fra den lille beholder jeg havde i min gamle have. Det betyder at arbejdet med at vende komposten er lidt tungere end før, men det store volumen burde også give plads til varmekompostering, der skulle kræve et lidt større volumen af arbejde i. Det ville give os en hurtigere omsat kompost, hvor den høje temperatur, som bunken kommer op på, vil havde dræbt alle de ukrudtsfrø, der naturligt ligger i havaffaldet.
Det er dog ikke lykkedes mig, at få skabt varmekompostering. Den højeste temperatur jeg har målt er ca 30 grader. dEt er ikke helt nok til at slå noget ihjel.
Det skyldes nok, at jeg ikke har arbejdet bevidst på at skabe de forhold en varmekompost kræver. Der skal være det rette mix af grønt og brunt, og plantedelene skal være små. Jeg har bare hældt det på, jeg nu lige stod med, uden at skele til om det var friskt grønt, eller tørst brundt som græt eller staudetoppe. Desuden har vi kun en gammel kompostkværn, der larmer mere end den findeler, så jeg er gået på kompromis med at stykkerne af og til bliv lidt grove.
Cirkulation af komposten
De tre rum har fungeret sådan, at jeg først har fyldt det ene yderrum helt op, og dernæst yderrummet til den anden side. Når begge rum var fyldte, har jeg tømt det først fyldte rum over i midten og begyndt forfra.
Fordi jeg ventede på at vende komposten, til rummene var fyldt helt op, opdagede jeg, at da jeg skulle vende det første rum over i midten, var det plantemateriale der lå i bunden af beholderen så fint komposteret, at det kunne bruges direkte. Det er jo ikke skidt, men alligevel sætter jeg nu en fast og hyppigere tømme/vende frekvens op, så der kommer lidt mere flow i det, og jeg får samlet den færdige kompost i midten.
Da jeg tømte den midterste beholder for første gang i efteråret 2022, var der ca 1 kubikmeter kompost. Det synes jeg er meget godt gået, på første år.
Et ekstra rum
Jeg har her i foråret udvidet setuppet med et ekstra rum. Planen var først, at det nye rum udelukkende skulle være til bladkompost. Bladkompost vil danne fin såjord, og vi har jo masser blade at kompostere af. Det skete dog det, at jeg begyndte at rydde op i de forsømte krat omme i blomsterhaven, og pludselig stod jeg med en stor mængde gamle blade, grene og andet brunt og vissent plantemateriale.
Alt sammen noget, som omsættes for langsomt hvis jeg bare hælder det i de eksisterende kompostbunker. Derfor blev det tredje rum nu en mellemstation for det her grove ‘ral’. Hvis der så kommer en periode med overvægt af friskt grønt haveaffald, så kan jeg blande det brune i, og måske skubbe til en lidt mere effektiv kompostering.
Grimme larver og udsatte kompostorme
Jeg opdagede ved vendingen af komposten, at en masse store fede larver var flyttet ind i kompostbunkerne. Det er sansynligvis larver af en eller anden stor bille. Uden at være ekspert, er mit bud (ved hjælp af google) at det er gåsebillelarver eller larver af grøn guldbasse. Førstenbævnte er nogle banditbiller, der ødelægger græsplæner og den anden mere harmløs.
Jeg tager dog ikke chancen og lader derfor hønsene tage for sig af retterne, når nu de kommer frem i lyset.
Jeg har i min gamle have haft en meget fin bestand af kompostorme. Hønsenes iver, når de roder kompostbunkerne igennem, har fået mig til at tvivle på om jeg nogensinde får en god ormebestand i de kompostbunker vi har her. Man skal alligevel være en snedig kompostorm for at undgå de ihærdige høns!
