Hvorfor lægger nogle høns blå, grønne og chokoladefarvede æg, og hvordan nedarves det?
Der er noget særligt ved at hente æg ind fra hønsegården. Og det er endnu mere særligt, når æggene kommer i de fineste farver. Små æggejuveler i blå, grøn, chokolade, lysebrun, creme og kalkhvid. Men hvorfor er hønseæg overhovedet farvede? Og hvorfor kan man ikke nøjes med én høne, når man først er begyndt at nørde æggefarver? (Spoiler: chicken math igen).
Hvor kommer æggets farve fra?
Farverne i æggeskallen skyldes pigmenter, som hønen aflejrer i skallen i løbet af de sidste 20 timer, før ægget lægges. Pigmenterne dannes i hønens æggeleder. De to vigtigste pigmenter er:
- Protoporphyrin – giver brun/rødbrun farve
- Biliverdin – giver gultonet brun/grønlig farve
Et hvidt æg er et helt “rent” æg; der er slet ikke tilført farve. En blå skal er farvet hele vejen igennem, mens brunt pigment lægger sig udenpå – som et lag maling ovenpå den blå eller hvide skal.
Det er derfor man kan få æg i så mange forskellige nuancer. Forestil dig, at et hvidt æg med lidt brunt pigment på bliver beige, mens et blåt æg med samme brune lag bliver grønt. Fordi den blå farve er gennemgående i skallen, kan man nogle gange se, at skallen på et olivenfarvet æg er blåt inden i, og at den brune farve kan skrabes eller gnubbes af, hvis ægget er nylagt og varmt.
Kost, hønens trivsel etc. kan påvirke intensiteten af farven, men grundlæggende lægger en høne samme farve æg hele livet.
Hvordan nedarves æggenes farve?
Æggenes farve kommer an på, hvilke gener hønen har arvet fra sine forældre. Jeg går lidt mere i dybden med det nedenfor, men man kan lidt forenklet sige, at der er ét gen for blå æg, gener for brune nuancer og gener for grønne toner. Hvis hønen har det blå gen og ingen brune gener, lægger hun blå æg. Har hun ikke det blå gen, lægger hun hvide æg.
Har hun ikke det blå gen, men til gengæld nogle af de brune gener, lægger hun hvide, cremefarvede eller brune æg – alt efter hvor meget pigment hendes krop laver.
Har hun både det blå gen og nogle af de brune gener, bliver ægget grønt eller olivengrønt.
I min egen hønsegård har jeg en Creme Legbar-hane, der altid giver blå gen videre. Krydses han med en Sussex-høne, der lægger brune æg, kommer der kyllinger ud af det, som vil lægge grønne æg (blå + brun = grøn). Krydser jeg ham med en Italiener, der lægger hvide æg, får vi blå æg (hvid + blå = blå). Hvis jeg krydser ham med Kaj, der selv lægger olivengrønne æg, får vi et mix af blå, lysegrønne og mørkere olivengrønne æg (grøn + blå = blå + grøn + olivengrøn).
Kort sagt: Farven på ægget afhænger af forældrenes gener.
Hvorfor er nogle æg plettede?
De fine pletter, der især kan ses på brune æg, skyldes ujævn aflejring af pigment. Hvis ægget glider lidt langsommere gennem æggelederen, eller der opstår små stop, dannes pletter eller “slørede” felter. Det er ikke en fejl – det er et æg med personlighed.
Bloom – det usynlige skjold
Når ægget lægges, dannes en tynd, usynlig hinde udenpå skallen. Det kaldes bloom (eller kutikula) og fungerer som æggets eget antibakterielle lag, der beskytter ægget mod bakterier. Det er derfor man ikke skal vaske æg, for det nedsætter holdbarheden markant. I Danmark er det tilmed direkte forbudt at sælge vaskede æg. Bloom – især hvis det er et tykt lag (kaldet heavy bloom) – kan give ægget et glansfuldt eller mat udseende, og påvirker også, hvordan vi oplever farven. Et brunt æg kan se lyserødt ud, og et grønt eller blåt æg kan blive nærmest gråt eller i ekstreme tilfælde næsten sort. Når man vasker ægget, forsvinder bloom, og kun æggets ‘rigtige’ farve er tilbage. Ligesom med farven på ægget, er det genetisk bestemt, om en høne lægger æg med kraftig eller tynd bloom. Tykkelsen og farven på bloom vil dog typisk svinge meget fra dag til dag, og er påvirket af hønens alder og generelle tilstand.
Genetikken i æggefarve
Som nævnt ovenfor er æggenes farver genetisk bestemt. Her kommer den lidt mere nørdede gennemgang. Det er ikke helt enkelt, og der er helt sikkert flere ting i det, end det jeg har med her.
Genet for om et æg er hvidt eller blåt styres primært af ét gen (SLCO1B3), så egentlig er det relativt simpelt: har hønen et blåt gen, koder det for blå grundfarve på ægget. Har hun det ikke, koder det for hvid grundfarve.
Det brune pigment i æggeskallen stammer primært fra stofferne protoporphyrin IX og biliverdin, og farvens intensitet og mønster styres af flere gener, dvs. det er en polygenetisk egenskab. Det betyder oversat til jævnt dansk, at det er ret komplekst. Jeg læste et sted, at der er tale om mindst 13 forskellige gener, så det bliver hurtigt svært at overskue.
For at gøre det enkelt, vil jeg her bruge en meget forenklet version af hønse-ægge-genetik og arbejde med kun tre gener:
- O/o – det blå ægs gen (O = blå, o = ikke blå)
- B1/b1 – styrer hvor meget protoporphyrin (brunt/rødbrunt pigment) hønen laver
- B2/b2 – styrer hvor meget biliverdin (gulligt/grønt pigment) hønen producerer
Store bogstaver betyder, at genet er dominant, dvs. udtrykkes. Små bogstaver betyder, at det IKKE udtrykkes.
Hver høne får ét gen fra deres mor og ét fra deres far, så de har alle par med to af hver. Helt forenklet betyder det, at:
- En høne har et sæt gener (en genotype), der bestemmer hendes ægs farve. Hvert sæt består af to O’er, to B1’er og to B2’er i enten store eller små bogstavsversioner. Dvs. en hønes genotype skrives f.eks O/o b1/b1 b2/b2.
- En høne med mindst ét stort O vil lægge æg med blå grundfarve. De vil være blå, hvis ikke der er brune pigment-gener til at ændre farven.
- Har hun hverken O, B1 eller B2 (alle i store bogstaver), bliver ægget hvidt.
- Hvis hun har O-genet (stort O) og også har B1 eller B2, bliver det blå dækket af brunt, og ægget bliver olivenfarvet. Samme gælder for B2, her er det udelukkende den grønne nuance, der varierer.
- Hvis hun ikke har O-genet, men har B1 eller B2 (store bogstaver), får man brune æg. Hvor mørke, afhænger af hvor meget pigment der aflejres.
Genetiske æggefarve-varianter
Som eksempel kan man få følgende farvemuligheder:
| Genotype | Ægfarve |
|---|---|
| o/o b1/b1 b2/b2 | Hvid |
| o/o B1/b1 b2/b2 | Cremefarvet |
| o/o B1/B1 b2/b2 | Lysebrun |
| o/o B1/B1 B2/b2 | Mørkebrun |
| O/o b1/b1 b2/b2 | Blå |
| O/o B1/b1 b2/b2 | Lysegrøn/lys oliven |
| O/o B1/B1 b2/b2 | Oliven |
| O/o B1/B1 B2/b2 | Mørk oliven |
| O/o B1/B1 B2/B2 | Mørk grøn (sjælden) |
| O/O B1/B1 B2/B2 | Meget mørk grøn (ekstrem sjælden) |
I praksis afhænger farvens dybde af, hvor mange “store bogstaver” (dominante alleler) hønen har. Jo flere, jo kraftigere farve. En høne med genotypen O/O B1/B1 B2/B2 vil som nævnt i skemaet, lægge meget mørke grønne æg, sandsynligvis med en oliven til skovgrøn nuance.
Samtidig, hvis hvis bloomet også er kraftigt, kan æggene potentielt se næsten sorte ud.
Det er en uhyre sjælden genotype og kræver et dedikeret avlsarbejde. Det må have været dét, der lykkedes for Bergs Fairytale garden i foråret.
Krydsninger med min Creme Legbar-hane Bøf
Med denne viden bør man på forhånd kunne regne ud, hvilken ægfarve der kommer ud af de forskellige krydsninger – hvis altså man kender sine høns’ genotyper. Det gør man så ikke altid, men lad os for sjov gøre forsøget:
Den ene af mine haner, Bøf, er en Creme Legbar. Jeg antager, at han er helt raceren, dvs. hans genotype bør være O/O b1/b1 b2/b2.
Creme Legbar × Creme Legbar
Hvis jeg havde haft en Creme Legbar-høne (det har jeg ikke), ville resultatet være, at der kom 100 % kyllinger med O/O b1/b1 b2/b2, dvs. høner, der lægger klare blå æg.
Creme Legbar × Sussex (Mathilde og Hønemor)
Men jeg har et par Sussex gående. De lægger ret basic beige æg selv, men hvad sker der, hvis man krydser dem med Bøf? Mit gæt er, at Sussex-hønerne Mathilde og Hønemor har genotypen o/o B1/B1 b2/b2.
Deres afkom vil blive O/o B1/b1 b2/b2, dvs. de vil lægge grønne æg.
Creme Legbar × Orange Italiener
Jeg har et par unge Italiener høns, der kommer til at lægge helt kridhvide æg, når de starter her til september. Krydser jeg dem med Bøf, får vi igen blå æg; sandsynligvis en lysere nuance end hvis det var som i eksempel 1 med en Creme Legbar-høne, fordi de kun har ét stort O:
Antaget Italiener-genotype: o/o b1/b1 b2/b2
Afkom: O/o b1/b1 b2/b2 → Blå æg
Creme Legbar × Sne
De racerene høns er lette at regne på. Men hvad sker der, hvis vi krydser nogle, der i forvejen er krydsede? Hønen Sne er et kryds mellem en Hvid Italiener-høne og min gamle hane Anton, der selv er et kryds mellem Creme Legbar og Skovhøne. Tungen lige i munden her!
Sne lægger lyst cremefarvede æg, hvilket tyder på, at hun ikke bærer det blå O-gen, og kun i meget begrænset grad producerer brunt pigment. Hun kan enten have genotypen: o/o B1/b1 b2/b2 eller o/o b1/b1 B2/b2
Afkom med Creme Legbar-hane, hvis vi siger at hun har genotype o/o b1/b1 B2/b2 :
50 % kyllinger med O/o b1/b1 b2/b2 (lyseblå)
50 % kyllinger med O/o b1/b1 B2/b2 (grøn)
Det er måske lettere at se, hvis vi sætter det op i et såkaldt Punnett-diagram:
| Hane: O/O b2/b2 Høne: o/o B2/b2 | O b2 (hane) | O b2 (hane) |
| o B2 (høne) | O/o B2/b2 (grøn) | O/o B2/b2 (grøn) |
| o b2 /høne) | O/o b2/b2 (blå) | O/o b2/b2 (blå) |
Jeg har for overskuelighedens skyld ikke taget B1-genet med, da begge forældre ikke har dominante gener her.
Creme Legbar × Kaj
Endnu en af de komplicerede: Kaj (det er en høne!) lægger olivenfarvede æg og er så vidt jeg ved et kryds mellem en Creme Legbar-hane og en Skovhøne. Hun har arvet O-genet fra faren og brun pigmentering fra moderen.
Antaget genotype: O/o B1/b1 b2/b2
Afkom med Creme Legbar-hane:
| Hane: O/O b1/b1 Høne: O/o B1/b1 | O b1 | O b1 |
| o B1 | O/o B1/b1 (olivengrøn) | O/o B1/b1 (olivengrøn) |
| O B1 | O/O B1/b1 (olivengrøn) | O/O B1/b1 (olivengrøn) |
| o b1 | O/o b1/b1 (lyseblå) | O/o b1/b1 (lyseblå) |
| O b1 | O/O b1/b1 (klar blå) | O/O b1/b1 (klar blå) |
Det vil sige 50 % olivengrønne æg, 25 % lyseblå æg og 25 % klare blå æg. Meget spændende mix!
Hvorfor er det, det hele værd?
I år har jeg klækket 42 kyllinger (indtil videre!). De er fordelt på nærmest alle farver af æg, jeg har og jeg har nøje ført regnskab med hvem der er faderen og hvem der er moderen. Jeg kan næsten ikke vente på, at dem af dem, der er høner, begynder at lægge æg, så jeg kan se hvilke farver der kommer.
Der er selvfølgelig en masse ubekendte. Især de to haner, jeg har, der ikke er racerene, kommer til at kaste en masse spændende grus ind i farveblandingerne, men det bliver så sjovt at se, hvad der kommer ud af de kryds vi får avlet!
Jeg bliver glad for hver høne og hvert æg. Ikke kun fordi de er fine, men fordi de fortæller en lille historie. En historie om avl, nysgerrighed og om at være den slags menneske, der kan blive oprigtigt begejstret over en ny nuance på et æg. Chicken math? Helt sikkert. Men også en slags videnskab.
Spørgsmålene du måske kan have
Hvis du – som jeg – er fascineret af æggefarver, dukker der hurtigt flere spørgsmål op. Måske især disse tre:
1. Kan jeg selv bestemme, hvilke farver mine æg får, hvis jeg vælger de rigtige høns?
Ja og nej. Du kan i nogen grad planlægge, men naturen kan gemme på ting du ikke lige kan se. Hvis du kender dine høners genetik og vælger en hane med omtanke, kan du styre sandsynligheden for bestemte farver. Men præcis hvordan det lander, afhænger af hvilke gener, der kombineres – og nogle gener bærer dine høns uden at vise dem selv. Så der er altid lidt lotteri over det, og det er jo også en del af charmen.
2. Smager farvede æg anderledes end hvide?
Kort svar: Nej. Forskellen sidder udenpå, ikke indeni. Smag, næringsindhold og kvalitet afhænger af, hvad hønsene spiser, og hvordan de har det – ikke af pigmentet i skallen. Men indrømmet: En æggekage føles lidt ekstra luksus, når skallerne i køkkenvasken ligner små kunstværker.
3. Kan jeg regne mine høners genetik ud, hvis jeg ikke kender forældrene?
Til dels. Hvis du ved, hvilken farve æg dine høns lægger, giver det fingerpeg om deres gener. Men nogle gener kan gemme sig “bag facaden”, især hvis dine høns er blandinger eller har spændende forfædre. Derfor er det svært at være helt sikker – medmindre du selv kender stamtavlen eller begynder at lave systematiske kryds og holde øje med, hvad der kommer ud af det.
